Specialkonsulent til fundraising og projektudvikling søges til Det Tekniske Fakultet, SDU
Deadline
2023-01-12
Specialkonsulent til fundraising og projektudvikling søges til Det Tekniske Fakultet, SDU
Fundingrådgiver til at assistere og støtte forskere i de faglige miljøer med at hjemtage nationale samt europæiske forsknings- og innovationsmidler.
På Det Tekniske Fakultet (TEK) på Syddansk Universitet (SDU) har vi stort fokus på eksternt samarbejde med virksomheder, myndigheder og andre vidensinstitutioner. Vi forsker i at udvikle teknologier og løsninger, som er nødvendige for at skabe en bedre fremtid. Vores aktiviteter spænder bredt fra forskning inden for nanoteknologi, grøn energiteknologi, kunstig intelligens til robot- og droneteknologi og meget mere. Vi søger en fundingrådgiver til at assistere og støtte vores forskere i de faglige miljøer med at hjemtage nationale samt europæiske forsknings- og innovationsmidler.
Om stillingen
Stillingen er placeret i fakultetets forskerstøtte- og innovationsenhed ”TEK Innovation”. Enheden består af tre teams, og du vil blive en del af Funding teamet. Opgaverne er mangeartede og omfatter alt fra afholdelse af informationsmøder og workshops til udarbejdelse af fundingstrategier på individ- og gruppeniveau. Helt centralt er dog etablering af konsortier samt bidrag til udvalgte dele af ansøgninger. Hertil kommer facilitering af ansøgningsprocessen og feedback på ansøgninger til forsknings- og innovationsprojekter.
TEK Innovation er lokaliseret i Odense og Sønderborg. Rejseaktivitet i begrænset omfang må forventes.
Dine primære arbejdsopgaver til være:
- Understøtte vores faglige miljøer med at udvikle, skrive og kvalitetssikre konkrete forsknings- og innovationsansøgninger til primært Innovationsfonden og Horizon Europe
- Identificere partnere til konkrete ansøgninger
- Bidrage til den strategiske udvikling af fakultetets forskningsfinansiering
- Medvirke til at udarbejde nye koncepter, værktøjer og strategier til understøttelse af hjemtag af eksterne midler til forskning og innovation
- Designe og drive træningsforløb, informationsmøder o. lign. om fundingmuligheder, ansøgningstips mv.
- at bidrage til at skabe de bedste forudsætninger for vores forskere og ledelse i forhold til hjemtag af eksterne projektmidler. Du vil få en bred kontaktflade, hvor du proaktivt skal samarbejde og koordinere med mange forskellige aktører både internt på fakultetet men også med andre enheder på SDU samt eksterne samarbejdspartnere.
Vi søger en kollega, som har en akademisk uddannelse på kandidat eller ph.d.-niveau og som har:
- Erfaring med forsknings- og innovationsansøgninger til bl.a. Innovationsfonden, EUDP og/eller Horizon Europe
- Erfaring med kvalitetssikring af forskningsansøgninger og budgetudarbejdelse
- Erfaring med opbygning af konsortier samt facilitering af samarbejder
- Kendskab til universitetsverdenen og vilkår for vores forskere
- en skarp pen og behersker engelsk på højt niveau, både skriftligt og mundtligt, samt indblik i gængse IT-værktøjer.
- Det er ikke et krav, at du har indgående kendskab til de specifikke fagområder på TEK, men et solidt kendskab til fundinglandskabet, i Danmark og/eller Europa er en fordel, når du skal rådgive forskerne inden for hjemtag af ekstern forskningsfinansiering.
Vi tilbyder
En stilling i et tværdisciplinært innovations- og forskningsmiljø med spændende, selvstændige og afvekslende opgaver samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du får et spændende og afvekslende job med gode muligheder for at sætte dit eget præg på hverdagen og deltage i den fortsatte udvikling af enheden. Samtidig vil du have stor indflydelse på planlægningen og løsningen af egne opgaver. Der er mulighed for ansættelse enten i Odense eller i Sønderborg.
TEK Innovation på Det Tekniske Fakultet
Det Tekniske Fakultet på SDU har 5 institutter, ca. 600 medarbejdere og ca. 3.500 studerende, og er placeret i Odense og Sønderborg. Læs mere om fakultetet her.
TEK Innovation er fakultetets forskerstøtte- og innovationsenhed. Vi bistår ledelsen og de faglige miljøer med at skabe og drive eksternt finansierede forsknings- og innovationsprojekter, bygge bro til omverdenen gennem samarbejde, samt understøtte den strategiske udvikling af fakultetet. Vi faciliterer, driver og udvikler strategiske initiativer i samarbejde med ledelsen og de faglige miljøer. Senest har vi bidraget til etableringen af verdens første test- og udviklingscenter for robotløsninger til produktion og servicering af store konstruktioner under regi af de nationale erhvervsfyrtårne.
Vi er en international afdeling med 20 medarbejdere, og vi lægger vægt på vidensdeling og på at hjælpe hinanden med opgaverne.
Det Tekniske Fakultet ligger i arkitektonisk spændende og moderne miljøer i Odense og Sønderborg – med et stærkt internationalt islæt hos både studerende og ansatte.
Ansættelse sker som specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC, Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten.
Der vil, afhængigt af kvalifikationer, være mulighed for forhandling af tillæg.
Arbejdsplads:
Odense eller Sønderborg
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Susanne Kjelstrup på mobil 93507020 eller via e-mail: sukj@tek.sdu.dk.
Ansøgningsfrist: Den 12. januar 2023 kl. 23.59.59.
Der kan i forbindelse med samtalen være afsat tid til en test i engelsk. Der er mulighed for online samtale for internationale ansøgere.
Ansættelse: 1. marts 2023 eller snarest muligt.
Ansøgning
Ansøgningen skal indeholde:
- Motiveret ansøgning
- CV
- Kopi af eksamensbeviser
- Anbefalinger og redegørelse for andre kvalifikationer, som er relevante for stillingen, må gerne vedlægges.
Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.