Netværksarrangement i SIG Post-Award om soft skills
From
2025-03-18
To
2025-03-18
Netværksarrangement i SIG Post-Award om soft skills
IT-Universitetet er igen vært for netværksmøde i SIG Post-Award, der bliver afholdt d. 18. marts i København.
SIG-møde i Post-Award om soft skills
Temaet for dette netværksarrangement i SIG Post-Award er ”bløde kompetencer”/soft skills for post-awardere. Det kan fx være ift. relationer, koordinering og samarbejde.
Vi starter dagen med en fælles samtale om, hvilke ”bløde” kompetencer, man (også) har brug for i post-award. Hvad ligger der i dem? Hvorfor er de vigtige for vores arbejde og hvordan kan de tillæres?
Om eftermiddagen sætter vi fokus på det gode samarbejde med forskerne – eller andre relevante aktører, for dem som ikke har så meget direkte samarbejde med deres forskere. Denne del af dagen vil bl.a. byde på sparring ift. konkrete udfordringer, som deltagerne på dagen har med.
Efter tilmeldingsfristen vil der blive udsendt lidt forberedelsesmateriale til mødet.
Dette fysiske SIG-møde er som altid også en god anledning til at mødes og netværke med kolleger fra andre institutioner – eller andre dele af din egen institution!
Kaffe, te og lokale er klar fra kl. 9.30. For dem der har lyst og mulighed, slutter vi dagen af med kage og uformel snak fra kl. 14.
En co-tovholder for SIG’en er meget velkommen til at melde sig, og vil også kunne nå at få indflydelse på dette møde.