Vellykket kickoff-møde om SIG PhD Administration
From
2023-08-30
To
2023-08-30
Vellykket kickoff-møde om SIG PhD Administration
Første skridt til oprettelsen af SIG on PhD Administration blev taget, da DARMA inviterede til et kickoff møde i slutningen af august. Næsten 70 personer tilmeldte sig, og der var interesse for SIG’en, så sammen med dedikerede frivillige går vi nu i gang med at få den op at køre.
Special Interest Group on PhD Administration
Denne SIG er åben for medlemmer med faglig interesse for ph.d.-administration. Vi forventer, at gruppen har en række emnespecifikke undergrupper, der er af interesse for ph.d.-administratorerne. Disse grupper er medlemsdrevne og kan være permanente (om emner som f.eks. ph.d.-kurser, Joint – og Double Degrees eller ledelsesunderstøttelse) eller midlertidige og handle om et tidsafgrænset emne. Hver gruppe har en eller flere tovholdere, som sørger for at få møder i kalenderen og drive gruppen fremad, øvrige medlemmer bidrager med fagligt input og aktiv deltagelse i arrangementer og diskussioner.
Første skridt: Stormøde 30. august 2023
Vi vil gerne starte med at afdække, hvor stor interessen er for dette nye phd.-netværk. Vi inviterer derfor til et stormøde den 30. august 2023 kl. 10-14 på CBS. Dette møde er gratis, og man behøver ikke at være medlem af DARMA for at deltage. Stormødet har til formål at få afdækket interessen for selve netværket, behovet for undergrupper og udpeget nogle dedikerede tovholdere. Er du interesseret i at fortsætte i netværket, kan du efterfølgende melde dig ind i DARMA.
Dagsorden:
10:00 Velkomst
- Hvad er DARMA og hvordan fungerer en SIG
Hvad vil et netværk for ph.d.-administratorer kunne give mig og min arbejdsplads
Hvad betyder det at være tovholder på en undergruppe
Forslag til undergrupper
- Tid i undergrupper
12:00 Frokost og tid til at netværke
- Tid i undergrupper
13:45 Opsamtling på undergrupper
14:00 Tak for i dag
Forslag til undergrupper
- Indskrivningen – inkl. håndtering af orlov i den forbindelse
- Retningslinjer for uddannelse – inkl. miljøskifte og regelmæssige evalueringer
- Kursusadministration
- Slutforløbet – inkl. plagiering/screening
- Joint/Double degree
- §15.2
- Ledelsesunderstøttelse
- Afrapporteringer (data og statistik)
- IT-systemer og automatiseringer
Hvordan holder jeg mig ellers ajour om dette nye tiltag?
- Hvis du allerede er medlem af DARMA og er interesseret i denne SIG, så angiv det i din medlemsprofil, dermed vil du fremover modtage de mails der sendes til gruppen.
- Hvis du ikke er medlem af DARMA, så send en mail til Annedorte Vad (president@darma.dk).
- Tilmeld dig DARMA’s LinkedIngruppe (den er åben for alle med interesse i forskningsadministration)
Næste skridt er at få SIG’en rigtigt søsat, det er frivillige kræfter gået i gang med. Hold dig ajour via ovennævnte kanaler.