Indkaldelse til DARMA’s generalforsamling 2025
From
2025-06-04
To
2025-06-04
Legoland Hotel & Conference, Åstvej 10, 7190 Billund
From
2025-06-04
To
2025-06-04
Time
08:00-09:15
Tilmelding ikke nødvendig
Indkaldelse til DARMA’s generalforsamling 2025
DARMA afholder ordinær generalforsamling den 4. juni kl. 08:00–09:15 i forbindelse med DARMA’s årsmøde 2025 på Legoland Hotel & Conference, Åstvej 10, 7190 Billund. Tilmelding er ikke nødvendig.
Dagsorden
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Godkendelse af dagsorden
- Bestyrelsens beretning for det forgangne år
- Forelæggelse samt godkendelse af regnskab, jf. vedtægternes pkt. 9
- Fremlæggelse af bestyrelsens plan for arbejdet i det kommende år og budget for samme
- Godkendelse af kontingent for det kommende år
- Indkomne forslag
- Valg af medlemmer til bestyrelsen (kasserer, medlemmer)
- Valg af revisor
- Eventuelt
Indsendelse af forslag
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes til bestyrelsen (kasserer@darma.dk) mindst 4 uger før afholdelsen af generalforsamlingen, dvs. senest 7. maj 2025. Vedlæg gerne motivation og evt. budget.
Såfremt der indkommer forslag, herunder forslag til vedtægtsændringer, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, fremsendes disse sammen med revideret regnskab og ajourført dagsorden til medlemmerne senest 10 arbejdsdage før generalforsamlingen, dvs. den 23. maj 2025.
Valg til bestyrelsen
Fire bestyrelsesmedlemmer, herunder kasserer, er på valg:
- Valg af kasserer. Martin Kyvsgaard genopstiller
- Valg af bestyrelsesmedlemmer. Kristina Bøhnke, Anne Pintz og Melanie Büscher genopstiller ikke.
En plads i bestyrelsen er din mulighed for at præge DARMA’s retning og aktiviteter. Nogle af de kompetencer den nuværende bestyrelse ønsker at styrke er; flair for at vedligeholde hjemmesiden, interesse for post-award, brugerinddragelse og arbejdet med diversitet. Du behøver ikke at indtræde i bestyrelsen med ønske om at arbejde med netop dette, men kan også have andre relevante kompetencer. Hvis du er interesseret i at høre mere om bestyrelsesarbejdet, kan du se mere her: https://darma.dk/board/ Du er også velkommen til at kontakte bestyrelsen med spørgsmål.
Hvis du vil stille op til bestyrelsen, har du mulighed for at sende en motivation, som kan sendes til DARMA’s medlemmer forud for generalforsamlingen. Det er typisk en halv A4-side med et billede og en kort beskrivelse af dig, din erfaring og hvad du gerne vil arbejde for i bestyrelsen. Motivationen skal sendes til kasserer@darma.dk gerne senest 7. maj 2025. Du kan dog også vente med at annoncere dit kandidatur til under generalforsamlingen, hvor du i så fald så laver en mundtlig præsentation.
Fuldmagt
På generalforsamlingen er det muligt at stemme per skriftlig fuldmagt.
Vel mødt.
Praktiske oplysninger
DARMA’s generalforsamling er åben for alle DARMA medlemmer. Deltagelse i generalforsamlingen giver ikke adgang til årsmødet.
Dokumenter