Skip to content
Join DARMA
  • About DARMA
  • Special Interest Groups
    • Staff Management
    • Danmarks Forskningsportal
    • Data and Automation
    • Impact
    • Management Information
    • PhD Administration
    • Post-Award
    • Private Foundations
    • RMA at small institutions
    • SRAI
  • Event
  • News
  • Jobs
  • DARMA Board
Menu
  • About DARMA
  • Special Interest Groups
    • Staff Management
    • Danmarks Forskningsportal
    • Data and Automation
    • Impact
    • Management Information
    • PhD Administration
    • Post-Award
    • Private Foundations
    • RMA at small institutions
    • SRAI
  • Event
  • News
  • Jobs
  • DARMA Board

Fagligt stærk forskningskonsulent søges til SCIENCE Forskning og Innovation

Deadline

2022-06-19

Frederiksberg

Deadline

2022-06-19

Link

Fagligt stærk forskningskonsulent søges til SCIENCE Forskning og Innovation

I KU SCIENCE Forskning og Innovation, som er fakultets centrale forskningsstøtteenhed, søger vi en ny kollega til at understøtte fakultetets forskere og ledelse i arbejdet med at hjemtage eksterne forskningsmidler.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – udfører banebrydende forskning og publicerer videnskabelige artikler, der bidrager til, at Københavns Universitet er placeret som et af de bedste universiteter i verden. Fakultetets forskning er i vid udstrækning baseret på ekstern finansiering, der kommer fra nationale og internationale offentlige midler samt fra private fonde. Det betyder, at ekstern forskningsfinansiering er et afgørende element i udviklingen af forskning på højeste internationale niveau.

I SCIENCE Forskning og Innovation, som er fakultets centrale forskningsstøtteenhed, søger vi en ny kollega til at understøtte fakultetets forskere og ledelse i arbejdet med at hjemtage eksterne forskningsmidler. Med fakultetets fokus på øget hjemtag af ekstern forskningsfinansiering og en langsigtet strategisk fundingindsats har vi brug for endnu en stærk profil, der kan løfte den professionelle støtte og sparring, vi tilbyder vores forskningsmiljøer på fakultetet. Vi arbejder primært med forskningsfinansiering i mindre teams og i tæt samarbejde med kolleger på institutterne, på de øvrige fakulteter og centralt på KU. Kontoret varetager også en række administrative og strategiske opgaver relateret til innovation og entreprenørskab, forskningsinfrastruktur og ledelsesbetjening, ligesom vi yder støtte og rådgivning til fakultetets forskere i forhold til en række forskellige Post-Award-opgaver som kontraktforhandlinger, Open Access, datamanagement og etik. Som ny medarbejder i kontoret får du din daglige gang i et dynamisk miljø med fantastiske udviklingsmuligheder og dygtige kolleger.

Om stillingen

Vi søger en stærk forskningsstøtteprofil, som skal være primus motor for udviklingen af en ny strategisk indsats målrettet hjemtag af større centerbevillinger fra private fonde. Din primære opgave bliver at opbygge og strukturere fakultetets arbejde med at øge hjemtaget af private fondsmidler – både inden for og uden for opslag. Du vil få ansvar for at rådgive forskere i ansøgningsprocessen og i nogle situationer bidrage til ansøgningsskrivningen af ikke-videnskabelige afsnit på udvalgte virkemidler. Endelig vil du skulle bidrage til kontorets arbejde med at udvikle nye bæredygtige finansieringsmodeller for investeringer i forskningsinfrastruktur.

Den præcise opgaveportefølje vil delvist afhænge af din faglige profil og kvalifikationer, men kernen udgøres af:

  • Styring af processer på større centeransøgninger og koordinering mellem ansøger, ledelse og bevillingsgiver
  • Udfærdigelse af budgetter, herunder beregning af direkte omkostninger ved forskningen og de afledte omkostninger for universitetet
  • Rådgivning om forskningsfinansiering og support i ansøgningsprocessen på udvalgte virkemidler
  • Varetagelse af opgaver for fakultetets ledelse inklusiv udarbejdelse af beslutningsoplæg og bidrag til nye politikker og retningslinjer i forbindelse med privat forskningsfinansiering og forskningsinfrastruktur

Om dig

Den ideelle kandidat har beskæftiget sig med forskningsfinansiering, kender bevillingslandskabet og har erfaring med funding support fra en lignende stilling. Herudover ser vi gerne, at du:

  • Har en kandidatgrad
  • Er struktureret og kan eksekvere opgaver effektivt og til tiden
  • Kan manøvrere i en kompleks organisation med mange samarbejdspartnere
  • Har styr på udarbejdelse af budgetter og kendskab til økonomimodeller for ekstern finansiering
  • Taler og skriver engelsk på højt niveau
  • Kan bidrage til skriveprocessen af de ikke-videnskabelige dele af større forskningsansøgninger
  • Er klar til at møde forskere, ledelse og eksterne samarbejdspartnere i øjenhøjde
  • Har mod på at drive en større udviklingsopgave
  • Evner at se de større sammenhænge og perspektiver samtidig med, at du er detaljeorienteret

Vi tilbyder

SCIENCE er en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, der lægger vægt på kontinuerlig faglig og personlig udvikling. Du vil opnå en stor berøringsflade med kolleger på tværs af KU og kommer til at samarbejde med eksterne partnere. Vi lægger vægt på, at du får ansvar for egne arbejdsområder, men vi stræber samtidig efter en passende balance mellem arbejds- og privatliv og tilbyder gode muligheder for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt.

SCIENCE Forskning og Innovation er en del af fakultetssekretariatet på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Kontoret har 18 medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrunde og nationaliteter, der på forskellig vis bistår fakultetets forskere og ledelse med at skaffe eksterne midler fra private og offentlige nationale og internationale råd og fonde. Vi varetager også opgaver på forskningsinfrastrukturområdet og huser SCIENCE Innovation Hub, der arbejder for at styrke studerendes karriereparathed med kompetencer inden for innovation, kreativitet og værdiskabelse.

Dit arbejdssted vil være KU, Frederiksberg Campus på Bülowsvej.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker som special- eller chefkonsulent alt efter kvalifikationer og erfaring i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. Vi har flekstid.

Ansættelsen er til besættelse pr. 1. august 2022 eller snarest derefter.

Ansøgning, proces og kontakt

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Trine Buhl Monty på e-mail: trbu@science.ku.dk, telefon 21 84 96 11.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning vedlagt uddannelsesbevis, CV og andre relevante bilag fremsendes elektronisk via Jobportalen (klik på “Søg stillingen” nederst i opslaget).

Deadline for ansøgning er søndag den 19. juni 2022 kl. 23:59.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25 og 26, og du kan forvente svar snarest herefter.
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.

Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på https://www.science.ku.dk/

SCIENCE er et forskningsintensivt og erhvervsrettet fakultet med et omfattende samarbejde med erhvervsliv, myndigheder og forskningsinstitutioner nationalt og internationalt.

SØG STILLINGEN

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt

Trine Buhl Monty
E-mail: trbu@science.ku.dk

Info

Ansøgningsfrist: 19-06-2022
Ansættelsesdato: 01-08-2022
Arbejdstid: Fuldtid
Afdeling/Sted: SCIENCE Forskning og Innovation
General
  • About DARMA
  • General Assembly
  • Bylaws
Member profile

Use DARMA’s administrative system to adjust your profile and sign up for events and SIGs.

Member benefits
  • Annual Meeting
  • Online and in-person events
  • Stipends
  • Volunteer
  • Sister Societies
Become a Member
  • Join Darma
SIG
  • Staff Management in RMA
  • Danmarks Forskningsportal
  • Data and Automation
  • Impact
  • Management Information
  • PhD Administration
  • Private Foundations
  • Post-Award
  • RMA at Small Institutions
  • SRA International
Search this site
Contact
  • Contact the DARMA Board

© Darma – 2023

Af: Aveo – web&marketing

Manage consent to cookies
We use cookies to optimize our website and our service.
Functional Always active
The technical storage or access is strictly necessary for the legitimate purpose of enabling the use of a specific service expressly requested by the subscriber or user, or solely for the purpose of transmitting a communication over an electronic communications network.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistics
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. The technical storage or access used solely for anonymous statistical purposes. Without a subpoena, voluntary compliance by your ISP or additional third party records, information stored or retrieved for this purpose alone will not normally be used to identify you.
Marketing
The technical storage or access is necessary to create user profiles for the purpose of posting advertisements or to track the user on a website or across multiple websites for similar marketing purposes.
Manage options Manage services Manage vendors Read more about these purposes
Preferences
{title} {title} {title}