Erfaringer fra INORMS 2025
2025-05-06
Madrid
2025-05-06
Erfaringer fra INORMS 2025
Simona Padurariu har fået et DARMA rejsestipendium til INORMS 2025 i Madrid og var chair på to kongressessioner: ’Open Science’ og ‘Building Better RMA services’
Anerkendelse, netværk og faglig udvikling i forskningsstøtte
Jeg har fundet i EARMA og INORMS en stærk anerkendelse af min profession i forskningsstøtte samt rigtig gode muligheder for træning, erfaringsudveksling og netværksdannelse på bredt internationalt niveau. Det er både inspirerende og styrkende at være en del af et globalt fællesskab, hvor forskningsadministratorers rolle bliver taget alvorligt – og hvor vi sammen udvikler vores faglighed og praksis.
På INORMS-kongressen i Madrid i maj 2025 havde jeg fornøjelsen af at være chair for to sessioner, som på hver sin måde satte fokus på udviklingen af forskningsstøtte og forskningskultur. Her følger en opsummering af de vigtigste pointer og deres relevans for danske forskningsinstitutioner.
Responsible Research Assessment – Et globalt løft af Open Science kulturen
I oplægget “Building Better Research Cultures through Responsible Research Assessment” blev deltagerne introduceret til INORMS SCOPE-frameworket – et praktisk værktøj til at planlægge og gennemføre forskningsvurderinger med respekt for mangfoldighed, transparens og kontekst.
SCOPE står for:
S: Start med det, vi som institutioner værdsætter – ikke blot det, der kan måles
C: Kontekstovervejelser for evalueringen
O: Optioner for en meningsfuld evaluering
P: Prøv evalueringen af hensyn til eventuelle utilsigtede konsekvenser og inddrag forskerne
E: Evaluér din evaluering
SCOPE-frameworket blev udviklet af INORMS Research Evaluation Group med bred international repræsentation, og kan understøtte danske institutioners arbejde med at udvikle retfærdige og bæredygtige evalueringspraksisser. Det er særligt relevant i en tid, hvor både universiteter og professionshøjskoler søger at balancere krav om dokumentation med ønsket om at fremme kvalitet, samarbejde og forskningskultur. Detaljeret beskrivelse samt vejledning på bl.a. dansk findes der på INORMS hjemmeside under Activitites – Research Evaluation Group.
SciLake – Fra fragmenteret viden til strategisk Open Science indsigt
I sessionen ”A Scientific Lake to Democratise Knowledge” blev deltagerne introduceret til SciLake-inititativet, som stammer fra Horizon Europe – projektet OpenAIRE-Advance med 36 deltagende lande. Projektet har til formål at skabe et åbent, interoperabelt og brugervenligt økosystem for videnskabelig viden – et såkaldt Scientific Lake. Med udgangspunkt i en omfattende knowledge graph, der allerede indeholder over 270 millioner forskningsobjekter, tilbyder SciLake værktøjer til at:
– Forbinde publikationer, data, software og projekter på tværs af discipliner og lande,
– Understøtte bibliometrisk analyse, SDG-alignment og reproducérbarhed, og
– Tilbyde skræddersyede gateways til specifikke forskningsområder.
SciLake kan være et værdifuldt redskab for danske institutioner, der ønsker at styrke deres arbejde med Open Science, impact-dokumentation og strategisk forskningsledelse. For professionshøjskoler åbner det mulighed for at synliggøre praksisnær forskning og koble den til globale dagsordener som FN’s verdensmål. Link til redskabet: http://scilake.eu.
Building Better RMA Services – Innovation i forskningsstøtte
Som chair for denne interaktive session faciliterede jeg diskussioner ved tre borde, hvor deltagerne delte erfaringer og idéer til, hvordan vi kan styrke og udvikle forskningsstøttefunktioner i en tid med stigende kompleksitet og krav.
Changing roles – RMs as grant holders
Et dansk team fra KU præsenterede et banebrydende eksempel, hvor forskningsadministratorer selv søger og administrerer visse typer bevillinger. Dette har ikke blot ført til over 12 mio. EUR i ekstern finansiering, men også til øget anerkendelse og faglig udvikling for RMs.
Det var et inspirerende eksempel på, hvordan forskningsstøtte kan være en strategisk aktør – også i danske kontekster, hvor professionshøjskoler og universiteter kan overveje lignende modeller.
Research management performance indicators
Team fra Research and Innovation Support Service at the University of Applied Sciences and Arts Western Switzerland satte fokus på behovet for meningsfulde KPI’er i forskningsadministration. Diskussionen kredsede om, hvordan vi måler kvalitet og effekt af RMA-services – og hvordan indikatorer kan bruges til både forbedring og anerkendelse.
I Danmark, hvor dokumentation og kvalitetssikring fylder mere, er dette en vigtig debat – særligt for institutioner, der ønsker at professionalisere og synliggøre deres støttefunktioner.
Digital and scalable expert services
Et team fra Tampere University præsenterede digitale løsninger til at skalere forskningsstøtte – fx online moduler og automatiserede værktøjer til proposal support.
Med begrænsede ressourcer og stigende efterspørgsel er dette særligt relevant for danske institutioner, der ønsker at tilbyde fleksibel og effektiv støtte til forskere på tværs af fag og geografi.
Afsluttende refleksion
Jeg sætter stor pris på den store indsats, som ildsjæle fra forskellige lande i EU og i hele verden gør i EARMA og INORMS arbejdsgrupper for at definere og promovere vores profession samt skabe de bedste rammer for at bringe tusindvis af forskningsstøttemedarbejdere sammen fra nær og fjern hvert år.
Deltagelsen i INORMS 2025 har givet mig ny viden, nye perspektiver og nye forbindelser – og jeg håber, at flere danske kolleger vil engagere sig i det internationale fællesskab, som både DARMA, EARMA og INORMS tilbyder.