DARMA’s årsmøde 2023
From
2023-06-08
To
2023-06-09
Tilmeldingsfrist 30. marts 2023. Husk, at tilmeldingen er bindende. Bliver du forhindret i at deltage bedes du selv afsætte din plads til et andet DARMA-medlem og informere Stine Skipper ss.research@cbs.dk
DARMA’s årsmøde 2023
Under temaet Private fondes voksende rolle og betydning for forskningsinstitutioner og samfund har vi igen i år et stærkt program, der stiller skarpt på relevante emner for vores profession.
De private fondens bevillinger til forskning er steget signifikant gennem flere år, viser tal bl.a. fra Fondenes Videnscenter. Det har haft indflydelse på en lang række områder på universiteterne, professionsuddannelserne og andre forskningsinstitutioner. Eksterne bevillinger kan være karriereskabende for den enkelte forsker, men også indvirke på forskningsmiljøernes organisation, videnskabelige satsninger og styrkeområder, og dermed også deres samfundsværdi. Hvad betyder det for den enkelte forsker, at forskningsmidler er i konkurrence? Hvordan påvirker det økonomiske styrkeforhold mellem offentlige og private fonde de danske forskningsmiljøers videnskabelige styrkeområder og organisation? Hvilken dialog har fondene med forskningsmiljøerne om denne påvirkning? Og kan vi måle impact eksemplificeret ved bidrag til den grønne omstilling?
Professionalisering af fondenes ansøgnings- og bevillingsbetingeler stiller nye krav til os, der supporterer forskerne, både i pre- og postaward. Det er i dag skærpede kompetencer og faglige færdigheder, der efterspørges i de enkelte forskerstøtteenheder. Hvilke nye kompetencer bør vi erhverve os? Og hvordan kan vidensdeling være et værktøj til professionel udvikling?
Med udgangspunkt i disse spørgsmål ser vi frem til spændende oplæg og diskussioner, samt en postersession, hvor vi beder om jeres bidrag. Vi håber, I vil være med.
Tilmeldingsfrist: Senest den 30. marts 2023. Tilmeldingen er bindende. Er du forhindret i at deltage bedes du selv afsætte din plads til et andet DARMA-medlem og informere Stine Skipper ss.research@cbs.dk
Maksimum antal deltagere: 133
Pris: DKK. 2.000 ekskl. moms. Pris dækker mødedeltagelse, overnatning og forplejning.
Program torsdag d. 8. juni 2023
Kl. |
Aktivitet
|
10.00–10.30 |
Ankomst og registrering. Morgenbrød, te/kaffe
|
10.30–10.45 |
Velkomst v/ DARMA’s forperson, Annedorte Vad
|
Moderator for hele dagen: Olivier Sevestre, Forskningskonsulent, CBS
|
|
10.45–11.10 |
Keynote Henrik Dimke, Professor, SDU En forskers perspektiv på ekstern finansiering
|
11.10–12.30 |
Oplæg og Q&A: Maria Theresa Norn, Lektor, DTU Entrepreurship, DTU, og Seniorforsker, Center for Forskningsanalyse, AU. Den eksterne finansierings indflydelse på universiteternes forskning og organisation Jeppe Wohlert, Tænketanken DEA Offentlige fondes udvikling og prioriteringer i et landskab med stadig flere private forskningsmidler med specifikke strategiske agendaer
|
12.30–13.30 |
Frokost
|
13.30–14.45 |
SIG workshops: Faciliteres af de individuelle SIG
|
14.45–15.15 |
Pause. Te/kaffe og kage
|
15.15–16.00 |
Oplæg og Q&A: David Dreyer Lassen Prorektor for Forskning, KU Forskerstøttens betydning for forskning i verdensklasse
|
16.00–16.45 |
Oplæg og Q&A: Hanne Harmsen Prodekan for Green Transition, CBS Fra grønne skåltaler til grønne data – en case fra CBS.
|
16.45–17.30 |
Pause. Te/kaffe og kage
|
17.30–18.30 |
Poster og bobler – fokus på videndeling
|
18.30– |
Middag
|
Program fredag d. 9. juni 2023
Kl. |
Aktivitet
|
06.30–07.00 |
Badetur for de morgenfriske
|
07.00–08.00 |
Morgenmad og check out
|
08.00–09.30 |
DARMA’s Generalforsamling
|
09.30–10.00 |
Pause. Te/kaffe
|
10.00–10.30 |
Fakta og tendenser for danske forskningsbevillinger
|
10.30–12.00 |
Funders Forum: Diskussion af hvordan ekstern funding kan understøtte den enkelte forsker, hvordan fondenes strategiske satsninger spiller sammen med universiteternes forskningsfokus, organisation og samfundsindvirkning, og hvilken dialog fondene har med forskningsmiljøerne herom. Moderator: Nicolaj Tofte Brenneche, Ph.d., Chefkonsulent, AAU
|
12.00–12.15 |
Afsluttende bemærkning v/ DARMA’s forperson, Annedorte Vad
|
12.15–13.30 |
Frokost og afrejse
|