Controller til Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
Deadline
2024-02-18
Controller til Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
Projektcontroller til spændende og dynamisk forskningsinstitution – 30 timer om ugen
Har du flair for projektøkonomi og lyst til at påtage dig ansvaret for alle aspekter af økonomi- og projektstyring? Er du en imødekommende, ansvarsbevidst, struktureret og engageret kollega? Så er du måske vores kommende projektcontroller på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Jobbet hos DIIS: DIIS er en internationalt anerkendt forskningsinstitution med fokus på en lang række internationale emner. Vi tilbyder en spændende stilling i Økonomienheden, hvor du sammen med 8 kollegaer vil håndtere en del af DIIS’ omfattende portefølje af projekter – fra ansøgning til afsluttende regnskabsaflæggelse. Du får ansvaret for dine egne projekter og vil arbejde tæt sammen med et dedikeret team af controllere og bogholdere.
Dine arbejdsopgaver inkluderer:
- Projektadministration i samarbejde med projektlederne
- Budgetudarbejdelse, -opfølgning og prognoser
- Økonomisk og administrativ rådgivning af forskere
- Dialog med bevillingsgivere, samarbejdspartnere og revisorer
- Fakturering og regnskabsaflæggelse til bevillingsgivere
- Udarbejdelse af kontrakter og lønbudgetopfølgning
- Koordinering af ansøgninger til eksterne bevillingsgivere
Din profil: Vi søger en kollega med relevant uddannelsesbaggrund inden for økonomi og erfaring inden for projektadministration. Du er fagligt ambitiøs, struktureret, og har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt. Som en del af vores tosprogede arbejdsplads skal du kunne begå dig på både dansk og engelsk. Erfaring med økonomistyring af projektbevillinger, kendskab til Navision Stat, Excel og Power BI er en fordel.
DIIS som arbejdsplads: Vi tilbyder en inkluderende arbejdsplads, hvor videndeling og dialog er afgørende. Fleksibel arbejdstid, mulighed for hjemmearbejdsdage og andre personalegoder er en del af vores tilbud. Vi er en mangfoldig arbejdsplads, der prioriterer faglig og personlig udvikling. Hos os er alle velkomne, uanset alder, køn, seksuel orientering, politisk overbevisning, handicap, religion eller etnisk baggrund.
Løn- og ansættelsesvilkår: Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt med en gennemsnitlig arbejdstid på 30 timer om ugen. Grundløn samt mulighed for kvalifikationstillæg forhandles efter kvalifikationer og erfaring.
Ansøgning: Ansøgningsfristen er 18. februar 2024. Du kan kun søge stillingen gennem vores e-rekrutteringssystem. Upload ansøgning, CV og relevante eksamensbeviser. Yderligere information kan fås ved henvendelse til seniorcontroller Annette Holm på tlf. 32 69 86 12 eller aho@diis.dk. Spørgsmål om ansøgningsprocessen, løn og øvrige ansættelsesvilkår rettes til hr@diis.dk.
DIIS er en uafhængig, offentlig forskningsinstitution, der arbejder med internationale studier. Vi udfører og kommunikerer forskning og analysearbejde inden for globalisering, sikkerhed, udvikling og udenrigspolitik, og indenfor disse områder arbejder vi på at sætte dagsordenen indenfor forskning, politik og den offentlige debat.
DIIS deltager i danske og internationale debatter og i akademiske netværk, og vi publicerer i anerkendte akademiske tidsskrifter.
Vi stræber altid efter den højeste akademiske kvalitet. Som en del af vores forskning vurderer vi også løbende Danmarks udenrigspolitiske situation og informerer medier, politikere og offentligheden om resultaterne af vores arbejde