Projektøkonom til Datalogisk Institut
Deadline
2022-05-15
København
Deadline
2022-05-15
Projektøkonom til Datalogisk Institut
Kan du se dig selv arbejde på landets største uddannelsesinstitution med økonomiunderstøttelse, og vil du gerne være en del af en arbejdsplads, som forsker i og uddanner studerende i ny og banebrydende it på områder som kunstig intelligens og virtual reality? Så er jobbet som projektøkonom på Datalogisk Institut, Københavns Universitet (DIKU) noget for dig.
På instituttet forsker vi på eliteplan og uddanner dataloger. Vi gør det godt på et område, hvor der er bred enighed om, at der er behov for øget fokus til at sikre Danmarks fremtid. Derfor vokser instituttets økonomi, hvilket gør, at vi har brug for en faglig dygtig projektøkonom med kendskab til eller interesse for økonomistyring og administration af tilskudsmidler. Yderligere information om DIKU finder du på www.diku.dk.
Opgaverne inkluderer at
- assistere med økonomisk styring af projekter, herunder løbende opfølgningsmøder og sparring med projektledere
- sikre, at både interne og eksterne krav til økonomistyringen imødekommes, både ved kontraktindgåelse og løbende i projektimplementeringen
- varetage intern budgettering og regnskabsopfølgning i økonomisystemerne og Excel
- varetage den økonomi-administrative dialog med partnere, herunder krav til partnere, samt indhentning af revision og partnerregnskaber
- udarbejde projektregnskaber ved afrapportering til eksterne bevillingsgivere og kontakt med revisor
- samarbejde og sparre på tværs af organisationen
- hjælpe til på andre områder i institut-administrationen, særligt hvor der er brug for tal-kundskab, eksempelvis HR-området.
Vi forventer, at du
- har en relevant videregående uddannelse eller er en ambitiøs kontoradministrativ medarbejder
- har relevant erfaring eller er nyuddannet med kendskab til området
- gerne har solid erfaring med eller stor interesse i styring af EU-finansierede projekter
Vi tilbyder
- et alsidigt job med stor selvstændighed og afveksling i opgaverne.
- at blive en del af en arbejdsplads i økonomisk vækst, som løbende medfører nye typer af opgaver, hvor du kan være med til at sætte dit præg på, hvordan de skal løses
- at blive en del af et økonomiteam på pt. fem medarbejdere, der arbejder målrettet med at understøtte god styring af instituttets økonomi, herunder fra en voksende portefølje af eksternt finansierede forskningsprojekter
- engagerede kolleger, som vægter faglig sparring og samarbejde højt, og som har en uhøjtidelig, åben og respektfuld omgangstone
- gode faglige og personlige udviklingsmuligheder – såsom kurser og relevant videre- og efteruddannelse.
Løn- og ansættelsesvilkår
Hvis du har en akademisk uddannelse, sker ansættelsen som fuldmægtig i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Aflønning i henhold til AC-overenskomst er anciennitetsbestemt. Der vil desuden blive givet rådighedstillæg. Tillæggets størrelse afhænger af anciennitet.
Hvis du ikke har en akademisk uddannelse, vil du blive ansat som kontorfunktionær i løngruppe efter kvalifikationer i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/stat).
Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. Vi har flekstid.
Tiltrædelse er pr. 1. august 2022 eller snarest.
Yderligere oplysninger
Du vil være tilknyttet Sektionen for Økonomi, som er en del af instituttets administration, og hvori du vil indgå i et team med 4 kollegaer foruden en studentermedhjælp. Instituttets fysiske placering er Universitetsparken 1 på Østerbro. Du kan få mere information om stillingen ved at henvende dig til administrationschef Jonas Probst (mobil 935652110 el. jopr@di.ku.dk) eller projektøkonom Lisa Onsberg Pedersen (mobil 35321443 el. lisa@di.ku.dk).
Ansøgningsproces
Send din ansøgning vedlagt CV og relevant dokumentation elektronisk via Jobportalen (tryk på linket “SØG STILLINGEN” nederst i opslaget), så den er os i hænde senest den 15. maj 2022. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler ultimo maj 2022.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund at søge stillingen. Vi opfordrer også nyuddannede til at søge stillingen.
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.