DARMA Home

DARMA-SFU workshop om ansøgninger

Samlet afrapportering fra halvdagsworkshop om aktuelle temaer for ansøgnings- og fondsarbejde, 11. september 2017, Styrelsen for forskning og Uddannelse

Workshoppen blev afholdt i samarbejde mellem Styrelsen for Forskning og Uddannelse og DARMA

Velkomst

Kontorchef i Styrelsen for Forskning og Uddannelse Johnny K Mogensen åbnede dagen med en kort rammesættende præsentation. Præsentationen fremhævede den stigende eksterne finansiering af forskning på de danske universiteter, og det deraf følgende behov for udbredelse af god praksis, hvad angår både ansøgning, ansøgningsbehandling og administration af eksterne bevillinger.

Oplæg

Workshoppens indledende fire oplæg havde temaerne (klik på links downloader oplæggene som PDF-filer):

  1. Ansøgningsprocedurer, v. Peter Aadal Nielsen, Innovationsfonden
  2. Budgetter, v. Olaf Svenningsen, DARMA, SDU
  3. Afrapportering, v. Gert Balling, Novo Nordisk Fonden
  4. Afslagsbegrundelser, V. Hanne Haarup Thomsen, Danmarks Frie Forskningsfond 

Drøftelser

De efterfølgende borddrøftelser var struktureret efter temaerne i de fire oplæg. Det afrapporterede output udtrykker de forskellige synspunkter og tematikker, der blev drøftet ved bordene:

Tema 1: Ansøgningsprocedurer

  • Det er væsentligt, at fondene har dialog med universiteternes forskerstøttemedarbejdere, når de lancerer nye opslag. Dette er med til at sikre, at forskerne får de relevante informationer omkring de pågældende opslag, så de på oplyst grundlag og gennem sparring med de videnskabelige medarbejdere kan vurdere, om det giver mening at lave en konkret ansøgning og samtidig får lavet den bedst mulige ansøgning.
  • Det er hensigtsmæssigt og velkomment, hvis fondene tester ansøgningsskabeloner på administrative universitetsmedarbejdere. På den måde kan man reducere evt. forvirring og uklarhed ift. konkrete skabeloner.
  • Forskere bliver flere steder målt på, hvor mange ansøgninger de laver. Det er vigtigt, at de administrative medarbejdere guider dem hen, hvor det er mest sandsynligt, at de kan opnå bevilling og hjælper med hvilken vinkel ansøgninger skal have ift. konkrete fonde.
  • Forskerstøtteenhederne har stor glæde af fondenes FAQ-funktioner.

Tema 2: Budgetter

  • Forskerstøtteenhederne bruger meget tid på at ”oversætte” bl.a. fra interne budgetskabeloner - fra fx økonomiafdelinger, fakultetssekretariater mv. eller forskernes egne opstillinger – til tal og oplysninger, der kan bruges i fondenes budgetskabeloner. Ansøgningsbudgetter fylder forholdsvist meget, og det er ikke ualmindeligt, at et enkelt ansøgningsbudget kan tage en fuldtids arbejdsuge at udarbejde.
  • Der er stor kompleksitet i, hvad der efterspørges fra fondene, og detaljeringsgraden kan generelt lægge op til et kritisk eftersyn.
  • Det vil være en stor fordel for ansøgere og forskerstøtteenhederne, hvis fondene søger at holde størst mulig kontinuitet i deres budgetmodeller, og laver færrest mulige ændringer fra år til år.
  • Det skønnes muligt, at ensrette begreber og definitioner for en række centrale elementer i budgetter på tværs af fonde, uden at det vil begrænse fondenes virkemiddel design og behov for at sikre, at der ikke bevilges midler til elementer, som ikke er tilladte.
  • Der kan eksempeltvist arbejdes for at udvikle ét grundbudget, som kan tilpasses forskellige bevillingsgiveres behov og ønsker.
  • Der er ofte behov for mere fleksible budgetsystemer, der gør det mulig at forklare forhold, der måske ikke passer 100 pct. med retningslinjer mv.
  • Budgetsystemerne kan i højere grad udvikles, så de er rettet mod forskerne og er nemmere at bruge. Det kan afhjælpe nogle af udfordringerne med detaljeringsgraden.
  • Som alternativ kan fondene helt lade være med at stille krav om budget i ansøgningen, men kun stille krav om et overordnet budgetniveau, som efterfølgende forhandles på plads for de omkring 10 pct. der opnår bevilling.

Tema 3: Afrapportering

  • For at lette forskernes arbejde og øge sammenligneligheden og samarbejdet om at monitorere både output, outcome og impact kan der med fordel arbejdes for en mere forenklet og ensartet afrapportering på tværs af bevillingsgivere.
  • Den mere populærvidenskabelige formidling af resultater er primært fondenes og ikke forskernes opgave.
  • Der kan arbejdes for at udvikle og styrke kategorier, der bedre opsamler resultaterne af samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning i afrapporteringsformaterne.

Tema 4: Afslagsbegrundelser

  • Der vil være et stort udbytte for både fonde og ansøgere af skriftlige og begrundede afslag. Dette giver ansøger en retning for eventuelle forbedringer, ligesom fondene får mulighed for at få bedre ansøgninger.
  • Afslag der også indeholder en niveauinddeling i fx øverste, midterste og nederste tredjedel af ansøgerfeltet er meget værdifulde for både ansøgere og forskerstøtteenheder.
  • Skriftlige afslag må meget gerne formidles til både ansøger og forskerstøtteenheder.
  • Begrundede afslag må meget gerne adressere både projekt- og personkvalifikationer.

Afslutning

Workshoppen afsluttede med en præsentation af det mangfoldige arbejde med uddelinger og udvikling af virkemidler i Nove Nordisk Fonden. Præsentationen viste, at fonden både arbejder med helt åbne bottom- up processer men i endnu højere grad uddeler midler inden for strategiske initiativer, hvor fonden selv er med til at udvikle projekterne.

Fremadrettet

Generelt viste workshoppen en stor interesse for at øge samarbejde og erfaringsudveksling både mellem fondene internt og mellem fonde og universiteter. Flere af de behandlede temaer såvel som diskussionerne lagde op til mere dybdegående og systematiske drøftelser fremadrettet.

Styrelsen vil arbejde videre med disse forslag og benytte det etablerede momentum til at styrke samarbejdet om at fremme en stærk og endnu mere effektiv finansieringsstruktur for dansk forskning fremadrettet. Det videre arbejde kan udfoldes i regi af både Styrelsen og DARMA alt efter emne og interessentkreds.


© DARMA – CVR: 35977880

Powered by Wild Apricot Membership Software