DARMA Home

Special Interest Group on Staff Management

Motivation og baggrund

DARMA's SIG for personaleledelse blev etableret af DARMA's bestyrelse i efteråret 2013 og holdt det første møde i januar 2014. Flere ledere blandt DARMA’s medlemmer havde igennem længere tid næret et ønske om at have et fælles forum, hvor man kunne diskutere de problemstillinger, der særligt knytter sig til det at være leder af eller i en forskningsstøttefunktion. 

Formål

ERFA-gruppens formål er at give lederne af danske forskningsstøtteenheder mulighed for at styrke kvalitet og effekt i deres arbejde ved at mødes og diskutere emner og problemstillinger, der knytter sig til personaleledelse af forskningsstøtte. Eksempler på emner kan være:

  • Rekruttering
  • Fastholdelse
  • Personaleudvikling
  • Ledelse af videntunge medarbejdere
  • Organisationsudvikling
  • Personaleansvar
  • Organisering af en forskningsstøtteenhed
  • Ledelsesinformation

ERFA-gruppen er den formelle ramme for et fælles forum, i hvilket ledere af eller i danske forskningsstøttekontorer kan mødes med ovenstående formål. ERFA-gruppen drives af en tovholder, som sørger for, at der indkaldes til møder, udsendes dagsorden og at dokumenter uploades til netværkets område på DARMA's hjemmeside. Der er en kontaktperson i DARMA's bestyrelse, som kan være behjælpelig med at lægge materiale på hjemmesiden osv. Det er pt. Lone Varn Johannsen.

Økonomi og ressourcer

ERFA-gruppen mødes 2-3 gange om året efter behov. Møderne afholdes hos gruppens medlemmer og dagsorden samt tid og sted for næste møde aftales fra gang til gang. ERFA-gruppen har ikke eget budget eller økonomi. Udgifter til forplejning i forbindelse med møder kan dækkes af DARMA efter forudgående aftale med Kassereren. Rejseudgifter afholdes af de enkelte medlemmer selv.

ERFA-gruppen kan beslutte at invitere en oplægsholder, som skal honoreres. I tilfælde af dette, dækkes udgiften ligeligt mellem de medlemmer, som har tilmeldt sig det pågældende arrangement.

Hvordan bliver jeg medlem af SIG Staff Management ERFA-gruppen

For at være medlem af SIG Staff Management ERFA-gruppen, skal man være medlem af DARMA, og man skal have en ledelsesfunktion med personaleansvar inden for RMA. Personaledelse defineres i denne sammenhæng at man afholder MUS. DARMA's formand kan deltage i møderne uanset om vedkommende har ledelsesansvar eller ej.

Send en mail til tovholderen af gruppen eller kontakt bestyrelsen, hvis du gerne vil være medlem af denne ERFA-gruppe.

Upcoming events

No upcoming events

Members of the SIG Staff Management

© DARMA – CVR: 35977880

Powered by Wild Apricot Membership Software