Share this page:

Økonomikonsulent til KU

  • 20 Jun 2019
  • 12 Aug 2019
  • København

Økonomikonsulent til udvikling af den økonomiske styring på Københavns Universitet

Brænder du for at udvikle og understøtte den økonomiske styring i en kompleks organisation? Er du optaget af, hvordan overordnet budgettering og planlægning kan være med til at forbedre styringen i en større virksomhed?

Københavns Universitet er inde i en spændende periode med høje udviklingsambitioner og nye styringsbehov. Hertil kommer, at der primo 2019 er besluttet at implementere en ny budgetmodel, hvor ét af elementerne er et større fokus på universitetets eksternt finansierede forskningsprojekter – et arbejdsområde, du især vil skulle beskæftige dig med.

Vi søger således en initiativrig og udadvendt økonomimedarbejder til dels at understøtte planlægningen og budgetteringen af KU’s mange tilskudsmidler fra eksterne kilder, dels at arbejde med at implementere et økonomifagligt system til universitetets fakulteter og institutter.

Der er tale om en stilling, der organisatorisk er placeret i universitetets centrale økonomifunktion ”Koncern-økonomi, Økonomistyringssektionen”. I Økonomistyringssektionen vil du blive en del af et fagligt kompetent og velfungerende team på 8 personer, som i tæt samarbejde med resten af organisationen udvikler og drifter KU’s løbende budgettering og økonomistyring.

Du vil i første omgang primært blive involveret i udviklingsopgaver inden for økonomistyring og budgettering, bl.a.:

  • Udvikling af budgettering og opfølgning af den eksterne portefølje med fokus på full-cost budgetter, udvikling af fælles standarder og værktøjer til porteføljestyring, udvikling af standardberegningsmetoder for centrale følgeomkostninger mv.
  • Udrulning af internt udviklet pre-award system (NIMBUS) til universitetets fakulteter og institutter
  • Derudover videreudvikling af ledelsesinformation i form af opfølgning samt afrapportering på KU’s økonomi til KU’s ledelse ved 10 månedlige opfølgninger samt to årlige økonomirapporteringer. Du skal have lyst til løbende dialog og sparring med ansatte og ledere på forskellige niveauer i organisationen og med forskellige forudsætninger for økonomistyring.

Om dine kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du er ansvarsbevidst, faglig stærk, resultatorienteret, har gode samarbejdsevner samt har

  • en relevant videregående uddannelse inden for økonomi- eller samfundsvidenskab og gerne et par års erfaring
  • gerne erfaring med og forståelse for økonomistyring i en større offentlig institution
  • stærke analytiske evner, et godt overblik og nemt ved at overskue komplicerede processer
  • gode kommunikative og formidlingsmæssige evner i såvel skrift som tale
  • erfaring med håndtering af eksterne tilskudsmidler, kendskab til full-cost budgettering mv. vil være en fordel
  • flair for it og gerne kendskab til økonomisystemer, fx Navision og rapportværktøjet LDV. Det er også en fordel, hvis du er god til Excel
  • humor og kan møde hverdagens udfordringer med et godt humør

Du får

  • Et spændende og udfordrende job med gode muligheder for faglig sparring, personlig udvikling og efteruddannelse
  • Bredt samarbejde med mange forskelligartede aktører
  • Et uformelt, godt kollegialt miljø med engagerede kollegaer

Ansættelsesvilkår
Vi arbejder i historiske bygninger i hjertet af København i en virksomhed med en stærk faglig kultur og gode personaleordninger. Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokost. Vi har fleksibel arbejdstid og tilbyder gode muligheder for videreudvikling af dine personlige og faglige kompetencer.

Ansættelse forventes at ske som fuldmægtig eller specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC med mulighed for at forhandle tillæg.

Se mere og søg via https://www.jobindex.dk/jobannonce/jobnet/8437213?utm_medium=email&utm_campaign=jobmail&utm_source=jobindex 


Sitemap  Bylaws  Contact  Join DARMA

© DARMA – Olaf Svenningsen, osvenningsen@health.sdu.dk, tel 45 6550 3374 

Powered by Wild Apricot Membership Software