Share this page:

Programchef til teknisk og naturvidenskabelig forskning Villum Fonden

  • 07 Jun 2019
  • 19 Jun 2019
  • 12:00
  • Søborg

Programchef til teknisk og naturvidenskabelig forskning

Vil du arbejde for at styrke dansk teknisk og naturvidenskabelig forskning på højeste internationale niveau?

VILLUM FONDEN søger en programchef til fondens forskningsfinansierende aktiviteter. Som programchef vil du være ansvarlig for at drive et eller flere af fondens forskningsstøtteprogrammer på det tekniske og naturvidenskabelige område.

Fonden har forskningsstøtte som sin kerneopgave og har gennem de seneste år udviklet sig til at være en markant bidragsyder til forskning på universiteter og forskningsinstitutioner i Danmark. Vi uddeler i gennemsnit ca. 500 mio. kr. om året til teknisk og naturvidenskabelig forskning.

Som en almennyttig privat fond er det vores privilegium at kunne tænke forskningsstøtte både langsigtet og risikovilligt og – i samarbejde med universiteterne – komplementere den offentlige forskningsstøtte.

Omdrejningspunktet for fondens støtte til teknisk og naturvidenskabelig forskning er tre fokuserede programmer. To programmer støtter excellente, nysgerrighedsdrevne forskere: Villum Investigator og Villum Young Investigator. Villum Experiment-programmet støtter den innovative og dristige forskningsidé. To nye programmer er på vej, herunder et program med fokus på interdisciplinært samarbejde om datadrevet forskning.

Arbejdsopgaver

Som programchef skal du:

  • være ansvarlig for gennemførelse af ansøgningsrunder, herunder udvælge internationale bedømmere
  • rådgive bevillingshavere, universiteternes forskningsstøtteenheder og andre samarbejdspartnere
  • følge op på bevillinger, herunder løbende rapportering og regnskaber
  • sikre god professionel dialog med og udarbejde materiale af høj kvalitet til uddelingsområdets arbejdsgruppe og fondens bestyrelse
  • løbende udvikle programmer og processer, der kan fremme og stimulere fremragende forskning.
  • afholde og udvikle netværksaktiviteter for bevillingshavere.

Kvalifikationer

Vi ser gerne, at du har:

  • indsigt i teknisk og naturvidenskabelig forskning på ph.d.-niveau
  • indsigt i forskningsadministration og -finansiering. Konkret erfaring vil være en fordel.
  • kendskab til forskningsvurdering og -evaluering
  • er kvalitetsbevidst og kan skabe effektive processer
  • kendskab til forsknings- og innovationssystemet i Danmark
  • gode kommunikations- og analytiske evner
  • gode samarbejdsevner, som gælder både internt i teamet og fonden, samt udadtil til universiteterne, andre fonde etc.
  • god til engelsk i skrift og tale, da en stor del af kommunikationen med bevillingshavere og komitéer foregår på engelsk.

Organisering

Som programchef vil du referere til VILLUM FONDENs forskningsdirektør, professor Thomas Bjørnholm. Du bliver en del af et fagligt stærkt team på i alt 3-4 medarbejdere i uddelingsområdet Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning og samtidig en del af VILLUM FONDENs og VELUX FONDENs fælles sekretariat i Søborg. Tilsammen er vi omkring 50 medarbejdere i et hus med højt til loftet, hvor der er plads til faglig udvikling og nytænkning.

Ansøgning

Tiltrædelse 1. august eller snarest muligt derefter. Løn og ansættelsesforhold efter aftale.

Ansøgning og CV mv.sendes via Jobindex ved at klikke på ansøgningsknappen "Søg stillingen online."

Ansøgningsfristen er onsdag den 19. juni 2019 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 26. Der kan anvendes test i forbindelse med samtaler.

Spørgsmål kan rettes til Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i VILLUM FONDEN, på tb@veluxfoundations.dk eller på telefon 2875 1835.

Om VILLUM FONDEN

VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN er almennyttige fonde under den fælles paraply THE VELUX FOUNDATIONS. Fondene støtter forskning, miljø, sociale og kulturelle projekter i ind- og udland. VILLUM FONDEN uddelte i 2018 618 mio. kr. og VELUX FONDEN 263 mio. kr.

Begge fonde er stiftet af civilingeniør Villum Kann Rasmussen – grundlægger af bl.a. VELUX A/S og andre firmaer i VKR Gruppen, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag.

Læs mere om VILLUM FONDEN: www.veluxfoundations.dk

Læs mere og søg via https://www.jobindex.dk/jobannonce/331369/programchef-til-teknisk-og-naturvidenskabelig-forskning?utm_medium=email&utm_campaign=jobmail&utm_source=jobindex


Sitemap  Bylaws  Contact  Join DARMA

© DARMA – Olaf Svenningsen, osvenningsen@health.sdu.dk, tel 45 6550 3374 

Powered by Wild Apricot Membership Software