Share this page:

Forskningskoordinator (AC-fuldmægtig), onkologi, OUH og SDU

  • 24 Oct 2018
  • OUH og SDU, Odense

Kunne du tænke dig at understøtte kræftforskning, være ressourceperson for forskningslederen, bidrage til at højne kvaliteten af vores kræftforskningsprojekter og har du interesse for økonomi og IT? Så er stillingen som forskningskoordinator ved Onkologisk afdeling OUH og Onkologisk Forskningsenhed, Klinisk Institut, SDU, måske lige noget for dig.

Vi tilbyder:

* En dynamisk arbejdsplads i rivende udvikling

* Et arbejde med hovedvægt på administrative opgaver, hvor biomedicinsk indsigt er en fordel. 

* Medindflydelse på planlægning og løsning af egne arbejdsopgaver

* Et spændende og uformelt arbejdsklima

* Et arbejde med mange berøringsflader med mange personalegrupper i og udenfor afdelingen

Konkrete opgaver:

Som forskningskoordinator har man ikke direkte patientkontakt, men er en del af staben.

De primære arbejdsopgaver er:

* Koordinering forsknings- og undervisningsopgaver mellem Onkologisk afd., OUH og Klinisk Institut, SDU, specielt hvad angår den prægraduate undervisning, PhD-uddannelse og ansættelser som Post Doc og lektor

* Assistance til projektbeskrivelser og -koordinering

* Ansøgning til fonde om forskningsfinansiering, administration af givne bevillinger og afrapportering af bevillinger

* Økonomi (budget/regnskab, oprettelse af forskningskonti, fakturering, bevillingshåndtering mm)

* Ansvar for at lave hjemmesider og andre web-løsninger, f.eks. Sharepoint, til brug for forskning og understøtte/vedligeholde disse

* Indberetning af forskningsdata til PU:RE, Researchfish, Forskningsministeriet og andre

* Praktiske opgaver så som planlægning af og indkaldelse til møder, skrive referater, arrangere rejser

* Være ”Personal Assistant” for forskningslederen

Vi forventer, at du:

* Har en akademisk uddannelse (kandidatgrad), og gerne en PhD

* Behersker dansk og engelsk i tale og skrift

* Har interesse for og gerne erfaring med økonomi, især administration af forskningsmidler

* Har kendskab til IT-løsninger

* Er god til at prioritere og skaffe dig et overblik over projekter

* Er initiativrig og kan arbejde selvstændigt

* Er fleksibel og serviceminded


Stillingen er fuldtids og tidsbegrænset til 2 år med mulighed for forlængelse.

Tiltrædelse: 1.januar 2019 eller snarest muligt derefter.


Yderligere oplysninger:

Henvendelse til professor, forskningsleder Henrik Ditzel, mobil 60113781, e-mail hditzel@health.sdu.dk


Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv.:

Ansættelsen på SDU finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Ansættelsen på OUH finder sted i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og AC.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online"...

Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.

Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her...

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

© DARMA – Olaf Svenningsen, osvenningsen@health.sdu.dk, tel 45 6550 3374 

Powered by Wild Apricot Membership Software