Share this page:

EU-konsulent til Bruxelles for Syddansk Universitet

  • 06 Oct 2015
  • Southern Denmark European Office, Brussels

EU-konsulent for Syddansk Universitet på DetSyddanske EU-Kontor i Bruxelles

Stillingen vil være forankret i Det Syddanske EU-Kontor (SDEO), og du vil indgå i kontorets arbejde med at fremme Syddansk Universitets (SDU) interesser i forhold til EU. Du vil indgå i SDU’s research support teams på tværs af SDU’s fem fakulteter. Ansættelsessted vil være Bruxelles, og der må forventes nogen rejseaktivitet, særligt til SDU’s lokaliteter i Danmark. Opgaverne ligger inden for følgende områder:

  • Information og rådgivning om EU's F&U støtteprogrammer
  • Synlighed for universitetet i EU
  • Påvirkning og interessevaretagelse ift. EU’s F&U programmer
  • Horizon 2020
  • Rådgivning om EU-ansøgninger


Stillingsprofil 

Der søges en erfaren og ambitiøs medarbejder, der kan arbejde selvstændigt, struktureret og effektivt. Medarbejderen skal være udadvendt og god til at opbygge og vedligeholde netværk i såvel Danmark som EU. Medarbejderen har en akademisk uddannelse, og erfaring fra et universitet er en fordel. Det er en forudsætning, at medarbejderen har et vist kendskab til forsknings og innovationspolitik, EU’s støtteprogrammer og fundraising.

Vi tilbyder:

  • At du bliver del af et dynamisk og velfungerende kontor i Europas hovedstad
  • Store muligheder for at påvirke eget arbejde
  • Et spændende arbejde med nogle af Danmarks dygtigste og innovative forskere.
  • Attraktive ansættelsesvilkår og en konkurrencedygtig løn


Det Syddanske EU-Kontor

Kontoret er det største regionale kontor i Bruxelles og varetager regionens interesser i EU. Kontoret varetager en konsulentfunktion, som hjælper syddanske virksomheder, institutioner og organisationer med at få mest muligt ud af EU – samt at gøre EU synlig for de syddanske aktører. 


Praktiske oplysninger

Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt, og ansøgningsfristen er d. 6. oktober. Samtaler forventes afholdt på SDU i Odense d. 21. oktober. Ansøgning, CV samt øvrige relevante bilag fremsendes pr. e-mail til ansoegning@southdenmark.be.

Spørgsmål om stillingen kan rettes til:

Direktør Rasmus Anker-Møller

ram@southdenmark.be

Tel. (+32) 477 780 382

Du kan også læse opslaget på SDEO's websider...

© DARMA – Olaf Svenningsen, osvenningsen@health.sdu.dk, tel 45 6550 3374 

Powered by Wild Apricot Membership Software