Join us
Kan du omsætte videnskabelig information til tekst og tal?
Brænder du for at formidle forskningsbaseret viden til relevante målgrupper? Så har vi måske jobbet til dig.
Hjerteforeningen kæmper for liv uden hjertesygdom – og vi ønsker at mennesker, der lever med hjertesygdom, får så gode liv som muligt på trods af deres sygdom. Vi hjælper gennem viden og støtte - og ikke mindst gennem vores politiske interessevaretagelse.
Det er centralt for Hjerteforeningen at samle og formidle viden om hjerte-kar-sygdom til hjertepatienter.
Som forskningskonsulent står du for at samle forskningsbaseret viden og epidemiologiske data om hjerte-kar-sygdomme og i samarbejde med kommunikationsteamet formidle denne viden og data til vores målgrupper. Du bliver en del af Hjerteforeningens stærke team af forskningskonsulenter og kommer til at spille en vigtig rolle i kampen for liv uden hjertesygdom.
Om dig
Du kan lide at veksle mellem at anvende din sundhedsfaglige kompetencer og løse opgaver af mere administrativ karakter. Du er initiativrig, analytisk og kan arbejde selvstændigt med fokus på at opnå strategiske mål. Du er god til at skabe struktur og overblik. Du forstår at omsætte videnskabelig information til tekst og tal, der er relevant for patienter og egner sig til kommunikation i forskellige medier.
Den ideelle kandidat til stillingen har en relevant sundhedsfaglig kandidatuddannelse og gerne med erfaring fra lignende arbejdsopgaver
Om stillingen
Du vil få en central rolle i Hjerteforeningens forskningsadministration og arbejdet omkring forskningsformidling
Dine opgaver vil omfatte:
Vi tilbyder
I Hjerteforeningen går vi meget op i trivsel, da vi er helt overbevist om, at mennesker, der trives, leverer de bedste resultater. Vi eksperimenterer løbende med nye arbejdsformer, og vi måler hele tiden på medarbejdernes motivation og arbejdsglæde – og den er heldigvis rigtig høj. Vi har tillid til, at man løfter sine opgaver, og det betyder, at man selv tilrettelægger sin arbejdstid, så der sikres en god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv.
Du kan se frem til en konkurrencedygtig lønpakke inkl. pension og sundhedsforsikring. Derudover har vi en lang række personalegoder, herunder feriefridage, betalt frokostpause, frugtordning m.m. Vi har selvfølgelig røgfri arbejdstid, hvilket betyder, at man ikke må ryge i arbejdstiden – hverken indendørs, udendørs eller udenfor matriklen. Dette gælder både internt og eksternt ved repræsentation af Hjerteforeningen.
Kontakt og ansøgning
Send venligst din ansøgning med CV senest fredag d. 22. januar 2021 kl. 12:00 via vores hjemmeside. Vi forventer at køre interviews via Teams i uge 4.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Soetkin Versteyhe på soetkinv@hjerteforeningen.dk eller 51 72 83 49 eller forskningskonsulent Maja Bülow Lykke på mblykke@hjerteforeningen.dk eller 33 66 99 53
Vi glæder os til at høre fra dig.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Maja Bülow Lykke mblykke@hjerteforeningen.dk
Soetkin Verstyhe soetkinv@hjerteforeningen.dk
Ansøgningsfrist: 21. januar 2021 Arbejdsområder: Forskning Stillingstyper: Fuldtid
Læs mere og søg via Forskningskonsulent med stærke kommunikationskompetencer - Hjerteforeningen
Sitemap Bylaws Contact Join DARMA