Join us
Administrativ projektleder til større forskningsprojekter
Ved Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet, er en stilling som administrativ projektleder ledig til besættelse den 1. marts 2021, eller snarest derefter. Stillingen er toårig med mulighed for forlængelse. Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer.
Stillingsbeskrivelse
Vi søger en selvstændig og udadvendt projektleder til at varetage post-award aktiviteter på større forskningsprojekter. Har du stærke kompetencer inden for projektledelse af eksternt finansierede aktiviteter tilsat interesse for interkulturel kommunikation og en effektiv organisering af opgaver? Så er det måske dig, vi søger.
Du bliver en del af et institut, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du er struktureret, deadlineorienteret, proaktiv og arbejder selvstændigt. Du får en bred kontaktflade, både internt og eksternt, og vi forventer derfor, at du er serviceminded og god til at samarbejde.
Din primære opgave er at understøtte instituttets forskere ved bl.a. at sikre en professionel håndtering af offentligt og privat finansierede projekter, typisk større EU-projekter, men også større nationale forskningsprojekter. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med både bevillingsgivere, forskere og administrative kolleger i ind- og udland.
Du kan læse mere om Institut for Elektroniske Systemer her: www.es.aau.dk
Dine arbejdsopgaver vil hovedsageligt bestå af:
Dine kvalifikationer:
Vi søger en proaktiv, imødekommende og udadvendt kollega, der både kan håndtere de store overordnede linjer og samtidig evner at fokusere på detaljen. Du kommunikerer sikkert og klart på både dansk og engelsk og føler dig tryg ved at tale i større forsamlinger.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Vi forventer, at du mestrer størstedelen af ovennævnte, omend ikke nødvendigvis det hele. Vi ser dog gerne, at du har mindst 3-5 års erfaring og f.eks. har virket som projektleder eller projektkoordinator. Det vil være et plus, hvis du har erfaring med projekter inden for IKT-området, eksempelvis elektroniske systemer, kommunikation, robotik eller signalbehandling.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Susan Kragelund Kristensen, skk@es.aau.dk, telefon 9940 8653
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4, 2021
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning iht. gældende overenskomst i staten, herunder OAO-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.
AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Arbejdssted
Aalborg
Ansøgningsfrist
17/01/2021
Stillings ID
1136677
Sitemap Bylaws Contact Join DARMA